Pernille W. Lauritsen

Grundlægger af Mindjuice, ICF Certificeret PCC Coach og adm. direktør


pernillewlauritsenPernille W Lauritsen (f. 1972) markerer sig som grundlægger af og adm. direktør for Mindjuice. Siden 2004 år er Mindjuice vokset fra en til otte fastansatte samt en lang række freelancere. Pernille står sammen med Mindjuice Teamet bag certificereringen af 500 Mindjuice Coaches og 35 Mindjuice Mastercoaches.

Pernille var i perioden 1. juni 2008 - 1.januar 2010 valgt til præsident for den danske afdeling af ICF, International Coach Federation. En post hun valgte at stille op til, for at være med til at synliggøre hvad god coaching kræver, og hvilken forskel kompetent udøvet coaching kan gøre, når det bliver brugt med omtanke og efterlever høje etiske og professionelle standarder. Hun er selv personlig PPC-Certificeret ICF Coach.

pcc-small

 

Internationalt fundament
Pernille tog sin første coachuddannelse i England tilbage i 1997, hvor coaching var næsten ukendt i Danmark. 
Hun har siden suppleret med adskillige andre coachuddannelser og afholdt mere end 2000 coaching sessions som professionel coach samt som international mentorcoach i Europa, USA og ikke mindst Danmark.

 

Forfatter-karriere og kursusudvikler
Pernille er både hjernen og hjertet bag udviklingen af Mindjuice’s uddannelser og workshops i typeværktøjet Enneagrammet, Brænd Igennem, Mit Bedste År Nogensinde og TeenSpirit. Hun har som den første i verden integreret Enneagrammet med den kogntive coaching og skyggearbejdet i det, vi kalder for Mindjuice Modellen. Den er udgangspunktet for dét, vi underviser i på Mindjuice’s Coachuddannelse, Mindjuice Mastercoach Uddannelsen og Familiecoach Uddannelsen.

Hendes viden og erfaring bygger på en bred vifte af uddannelser og træning hos internationalt anerkendte undervisere igennem de sidste 15 år:

  • Typeværktøjet Enneagrammet hos Don Riso og Russ Hudson
  • Kognitiv coaching hos psykolog Irene Östrich
  • Familiecoaching hos Jesper Juul
  • Transformationsarbejde hos Byron Katie, Brandon Bays
  • Klassisk coaching ved Tony Robbins
  • Uddannelse i skyggearbejde ved den højt respekterede skyggecoach Debbie Ford.
  • BA i Journalistik, RUC• Moderne Kulturstudier ved KUA
  • Erhvervspsykologiske studier, RUC

 

Bøger skrevet af Pernille
Pernille er forfatter til en bog livsformer og to bøger om familier og børn.·Den første ‘Samtaler med Forældre – Hverdagsliv i familien’ har hun skrevet sammen den internationalt anerkendte familieterapeut, Jesper Juul. Den er baseret på over 100 samtaler med forældre om den til tider udfordrende hverdag i famlien. Bogen er udkommet i Norge, Tyskland og er ved at blive oversat til italiensk.

Bogen ‘Tweens’ udkom i 2010, og solgte 1.000 eksemplarer den første uge. Den er siden kommet på bestsellerliste over bøger for forældre til børn i aldren 8-13 år. Jesper Juul kalder den for årets bedste bog for forældre, bedsteforældre og alle, der arbejder med børn.

Bogen ‘Christiania’ udkom i 2002 og handler om, hvordan vision om fristaden manifesterede sig i en alternativ livsform på godt og ondt. Den diskuterer demokratiets begrænsninger, når flertallet bestemmer og mulighederne for mangfoldighed, når det lykkes. Bogen er også oversat til engelsk.

 

En efterspurgt foredragsholder
Pernille holder foredrag minimum en gang om ugen. Enten i Mindjuice eller rundt omkring landet. Mange virfksomheder og organisationer booker Pernille til at dele ud af sin store viden om samarbejde i teams – i familier såvel som i virksomheder.

Pernilles mest efterspurgte foredrag handler om personligt lederskab og ansvarlig kommunikation. Hun bliver ofte booket til at fortælle om selvledelse, kreativitet og personlighedstyperne i Enneagrammet.

Af øvrige foredrag er ‘Tweens - Giv dit barn modet til at være sig selv’, som hun holder sammen med sin medforfatter Pia Beck Rydahl.

 

Pernille i medierne
Hun har medvirket i programmer om coaching på Go' Morgen Danmark, TV2 News, TV2 Brunch, samt landsdækkende medier som Politiken, Ritzaus Bureau, 24 timer, Berlingske Tidende, Kristeligt Dagblad, Woman, Cosmopolitan, Oestrogen.dk, Navlestreng.dk, samt en lang række lokale medier såsom Nordjyske Stifttidende, Fyens Stifttidende, Amtsavisen med flere.

Privat bor Pernille i Fredensborg sammen med sin engelske mand Rudi Narine, og deres to børn Lucas og Siena.

Pernille elsker intense samtaler og edamame bønner.

citatcoaching


Del    

Mindjuice News

Få inspirerende tips og værktøjer, der forandrer dit liv. Vi sender juicy news cirka en gang om ugen.